Hvorfor begå den samme fejl flere gange?

Forestil dig, at du skal identificere dig med billede for at kunne se fodbold med dine venner. Det kan lyde skørt, ikke? Men rent faktisk bliver det virkelighed fra sommeren 2015.

Her planlægger Divisionsforeningen at indføre et såkaldt awaykort, som vil være obligatorisk for at kunne se fodbold på et udebaneafsnit i Superligaen.

Hvad er awaykortet?

Et særligt ID-kort for dig, der vil følge dit hold til udekampe. Kortet indeholder dine personlige oplysninger som navn, fødselsdag, din adresse og sågar din højde.

Og som en ekstra bonus får du formentligt lov til at betale for kortet.

Hvad skal det afhjælpe?

I sæsonen 2013/14 klikkede tælleaaparaterne på de 12 Superliga-stadioner 1.570.027 gange, mens politiet blot foretog 19 anholdelser under kampene.

Kortet bliver altså indført for at løse problemer med ballade forårsaget af en forsvindende lille skare af fans i forbindelse med fodboldkampe i Danmark.

Hvad siger tidligere erfaringer?

Eksempler fra ind- og udland viser, at denne løsning ikke nedbringer problemerne i forbindelse med fodboldkampe.

Derfor er det også Europarådets anbefalinger, at man holder sig fra den slags løsninger. Det giver desuden potentielle, nye tilskuere et billede af, at det ikke er sikkert at gå til fodbold.

Hvad bliver konsekvenserne?

Man har tidligere forsøgt sig med restriktive ordninger i forbindelse med kampe imellem Brøndby IF og FC København.
Dengang viste tallene kraftig nedgang i antallet af tilskuere. De samme erfaringer har man gjort i udlandet.

Awaykort-løsningen fjerner altså kun tilskuerne – ikke problemet.

 


Awaykortet => Færre tilskuere => Forringet produkt => Færre indtægter

Awaykortet er en falliterklæring for Dansk fodbold!


  • Rasmus Trenskow - formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

    Den præventive effekt er ikke-eksisterende. Awaykortet er simpelthen meningsløs symbolpolitik og strider direkte imod de anbefalinger, som Europarådet kommer med.

    Rasmus Trenskow - formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)
  • Rasmus Trenskow - formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

    Den præventive effekt er ikke-eksisterende. Awaykortet er simpelthen meningsløs symbolpolitik og strider direkte imod de anbefalinger, som Europarådet kommer med.

    Rasmus Trenskow - formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et awaykort?

Et obligatorisk ID-kort med billede for alle, der gerne vil med på udebane og stå i udebaneafsnittet. Løsningen minder om FC Københavns awaykort. Her registrerer du dig med personlige oplysninger som højde, fødselsdato og billede. Du modtager herefter et personligt kort, som du skal scanne ved indgangen til udebaneafsnittet.

Du skal fortsat købe din billet som hidtil, og det giver ingen særlige fordele.

Hvorfor skal jeg have sådan et kort?

Det er Divisionsforeningen, der vil indføre kortet, fordi de mener, at det vil øge sikkerheden på stadion.
Baggrunden for kortet skal findes i en handlingsplan udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet tilbage i 2012. Af den fremgik det at:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. politiet, som skal se på mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem til danske stadions.

 

Men er der et sikkerhedsproblem?

Antallet af anholdelser i Danmark i forbindelse med fodbold er kraftigt aftagende, efter at Rigspolitiet har indført en ny, dialogbaseret strategi over for fodboldfans. En strategi, som i dag lovprises og vises frem som et godt eksempel i resten af Europa.

I handlingsplanen fra 2012 har man desuden implementeret bedre værktøjer til kontrollører, såvel som til politiet, Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder blev strammet, og det blev vedtaget at man ville forbedre kontrolløruddannelsen.

Statistikken viser, at antallet af anholdelser er faldet markant samtidig med at tilskuertallet har været stigende – i 2013/14.sæsonen gik 1,5 millioner tilskuere igennem tælleapparaterne i forbindelse med den danske Superligas 198 kampe. Decideret vold er en sjældenhed, hvor de fleste tilfælde i øvrigt sker væk fra stadion – set i forhold til antal tilskuere taler vi om 0,000034 voldssigtelser per tilskuer.

Vi ved, at mange almene fans ser pyroteknik som et problem på udebaneafsnittet, men det er ikke noget, som et awaykort har indflydelse på – det viser eksempelvis FCK’s kampe på udebane tydeligt. I øvrigt er sigtelser for brug af pyroteknik også faldet markant i de senere år.

Hvad det er for sikkerhedsproblemer, som Divisionsforeningen mener, at de kan løse med det her, kan vi altså ikke svare på. Men de sender et klart signal om, at dansk fodbold er en farlig omgang, og at de ikke har respekt for effektive, dialogbaserede løsninger. I stedet tror de tilsyneladende, at de kan tilkøbe sig ændringer med ineffektiv symbolpolitik.

Hvordan kommer det til at fungere?

Senest weekenden inden du vil på udebanetur, skal du registrere dig i en database, som klubben administrerer. Her vil du skulle oplyse forskellige, personfølsomme oplysninger – herunder højde og fødselsdato. Samtidig skal du sende et billede med, hvorefter du personligt skal dukke op for at afhente dit kort. Hvorvidt det bliver muligt at afhente kortet i forbindelse med udebanekampe er stadigvæk et ubesvaret spørgsmål.

For at komme ind på stadion skal du scanne dit kort, hvorefter en lampe vil lyse enten grøn, gul, eller rød. Lyser den grønt kan du bare gå ind, lyser den rødt har du karantæne.

Hvem skal registrere sig?

Alle som vil ind på et udebaneafsnit skal registreres i klubbernes database – OGSÅ BØRN!

Kan man komme ind uden et kort?

I princippet nej. På et møde med Danske Fodbold Fanklubber i januar udtalte Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, at der vil være en ”Blød implementering i efteråret 2015”, hvad end der ligger i det.

Claus Thomsen begrundede yderligere awaykortet med, at man vil vide, hvem der er på udebanetribunen af sikkerhedsmæssige grunde, og at kortet derfor vil gøre det mere sikkert at gå til fodbold. Men på lang sigt – Intet kort – ingen kamp!

Har man set lignende kort i andre lande?

Man har set kort i stil med det Awaykort, som klubberne vil indføre, flere steder i Europa. Herunder i Polen, Italien, Belgien, Holland og Tyrkiet. Herhjemme har man haft Awaykort i FC København siden 2008.

Hvad er problemet med sådan er kort?

  • Alle skal registrere sig – også børn (Ingen fleksibilitet).
  • FCK har ikke haft nogen effekt af deres awaykort.
  • Erfaringer fra udlandet viser, at det IKKE nedbringer de problemer, det er sat i verden for at løse.
  • Awaykortet er direkte i strid med Europarådets anbefalinger.
  • Det rejser et stort tvivlsspørgsmål angående behandlingen af personfølsomme data, herunder datasikkerhed.
  • Hvorfor skal man registreres, bare fordi man tager ind og ser fodbold?
  • Vil det i virkeligheden ikke blot flytte ”ballademagere” fra udebaneafsnittet til neutral afsnit?
  • Hvad er næste skridt? Og hvor går grænsen?

Virker det?

Det korte svar er nej!

Herhjemme har FC Københavns awaykort ikke haft nogen synlig indvirkning på antallet af begåede ulovligheder i forbindelse med fodboldkampe, herunder heller ikke i omfanget af romerlys på FC Københavns udebaneafsnit.

Belgien havde et lignende awaykort-system, men det forårsagede faldende tilskuertal, afholdt ikke problemfans fra at komme til kampene, og det blev derfor afskaffet efter syv år.
I Polen bliver kortet afskaffet efter denne sæson. Tilskuertallene er faldet, problemer flyttede sig til andre steder, og kortet havde ingen præventiv effekt.

Hvis jeg registrerer mig, kan jeg så stille mig på hvilket som helst udebaneafsnit?

Nej det kan du ikke. Du registrerer dig hos én klub, og kan dermed kun følge den pågældende klub med den ene registrering. Det betyder derfor, at har du et løst forhold til dansk superligafodbold, og kunne du finde på at følge flere klubber på udebane, så skal du registrere dig hos flere klubber – og tilmed betale for nyt kort hvert sted.

Jamen jeg kan jo bare sætte mig på et “neutralt” afsnit, hvis jeg ikke vil registrere mig?

Ja det kan du, men det kan de såkaldte fodboldbøller reelt set også, hvilket de udenlandske erfaringer også viser. Samtidig er det ikke alle stadions, der har neutrale afsnit. Awaykortet udgør derfor også en øget sikkerhedsrisiko.

Tallene taler deres tydelige sprog:

Her er tallene fra sæsonen 2013/14.

1570027

Tilskuere i alt

198

 Kampe

19

 anholdelser under kampene

 

  • Lisa Kaae Kildsgaard - næstformand i AGF Fanclub

    Det er helt ude af proportioner. Vi kan ikke få øje på de bøller, Divisionsforeningen taler om.

    Lisa Kaae Kildsgaard - næstformand i AGF Fanclub
  • Lisa Kaae Kildsgaard - næstformand i AGF Fanclub

    Det er helt ude af proportioner. Vi kan ikke få øje på de bøller, Divisionsforeningen taler om.

    Lisa Kaae Kildsgaard - næstformand i AGF Fanclub

Erfaringer fra udlandet

Den tværeuropæiske organisation Football Supporters Europe (FSE), der repræsenterer flere end tre millioner fodboldfans, har kigget indgående på systemer med tvungne ID-kort, og samlet de erfaringer sammen man har gjort sig rundt omkring i Europa. FSE takker på den baggrund klart nej tak – den ordførende direktør Daniela Wurbs har kommenteret følgende:

”Hvorfor vil Danmark indføre et system, man har afprøvet og afskaffet i Belgien, der er ved at blive afskaffet i Polen efter adskillelige år – begge gange fordi det viste sig at være ubrugeligt til effektiv forebyggelse og øget sikkerhed i fodbold? Et system der her medført op til 90 procents tilskuernedgang i tyrkisk, italiensk og ungarsk fodbold, og som har fået større sponsorer til at trække sig helt ud fra spillet?
Jeg håber personligt, at danske fans vil hæve deres stemmer højt og tydeligt imod dette. Og jeg håber endnu mere at fodboldmyndighederne vil komme til fornuft og trække planerne tilbage, og fremadrettet arbejde sammen med de danske fans om andre og bedre planer for forebyggelse og øget sikkerhed. Dette awaykort er ikke en forretningsmulighed og det højner på ingen måder sikkerheden. Det er udelukkende til skade for spillet for alle parter”.

 

  • Daniela Wurbs - Ordførende Direktør i Football Suporters Europe

    Jeg kan ikke forstå, at man i Danmark vil indføre et system, som det er bevist flere steder i Europa ikke virker.

    Daniela Wurbs - Ordførende Direktør i Football Suporters Europe
  • Daniela Wurbs - Ordførende Direktør i Football Suporters Europe

    Jeg kan ikke forstå, at man i Danmark vil indføre et system, som det er bevist flere steder i Europa ikke virker.

    Daniela Wurbs - Ordførende Direktør i Football Suporters Europe

 

Herunder kan du læse om de enkelte landes erfaringer:

 

Belgien

I Belgien indførte man ved lov et Football Fancard i 1999 efter et par meget grimme voldsepisoder.

Med kortet kunne man som hovedregel kun følge sit eget hold. Det afholdt rigtig mange fodboldfans fra at tage til fodbold, og det viste sig hurtig ineffektivt. Folk anskaffede sig kort i forskellige navne, byttede kort, købte sig adgang til neutrale afsnit i kampe, hvor der ikke var udsolgt.

Tilskuertallene haglede ned, og løsningen havde hverken nogen præventiv indflydelse eller højnede sikkerheden. I 2005 meddelte den belgiske indenrigsminister, at systemet skulle droppes. Begrundelsen var, at det var ineffektivt, dyrt, og ”hullet som en schweizerost”.

Man valgte derfor at gå i en mere moderne retning med mindre politi, større ansvar til klubberne, samarbejde med supporterne og bedre uddannede kontrollører.

Italien

I Italien indførte det italienske indenrigsministerium påbud om et ID-kort kaldet Tessera del Tifoso (TdT) til sæsonen 2010/11. Det er obligatorisk, hvis man ønsker at købe sæsonkort eller billetter til udebane. Kortet er knyttet sammen med bankkort, og kan i enkelte byer giver rabat på bankprodukter, så mange der ikke ser fodbold har derfor anskaffet sig kortet.

De personfølsomme data der er påkrævet, sendes ind til en politidatabase, hvorfra der enten gives rødt eller grønt lys for at man kan købe billetter. Der har dog været mange fejl i databasen; det har desuden været meget bureaukratisk at anskaffe sig kort, hvis man ikke bor i samme by som sit hold, og mistilliden er naturligvis stor.

Tilskuertallene er faldet drastisk, og det har ikke været ”fanatiske” supportere, men børnefamilierne, der er blevet væk. Mange af klubberne forsøger at bekæmpe de faldende tilskuertal ved at lave deres egne TdT-kort, hvor man i højere grad belønner loyalitet med rabatter. Og mange omgår reglerne ved at købe billetter til andre tribuner end udebaneafsnittet.

”Ballademagerne” har i øvrigt TdT-kortet, og der har ikke været mærkbar nedgang i tilfælde med vold, hvorfor kortet har vist sig at være uhyre ineffektivt.

  • Riccardo Bertolin – Bestyrelsesmedlem i MyROMA (Om faldende tilskuertal i italien)

    Folk blev væk, så selvfølgelig blev der mindre ballade, men hvis man lukker alt vandet ud af en swimmingpool kan man heller ikke drukne.

    Riccardo Bertolin – Bestyrelsesmedlem i MyROMA (Om faldende tilskuertal i italien)
  • Riccardo Bertolin – Bestyrelsesmedlem i MyROMA (Om faldende tilskuertal i italien)

    Folk blev væk, så selvfølgelig blev der mindre ballade, men hvis man lukker alt vandet ud af en swimmingpool kan man heller ikke drukne.

    Riccardo Bertolin – Bestyrelsesmedlem i MyROMA (Om faldende tilskuertal i italien)

Tyrkiet

I Tyrkiet indførte man i 2014 ved lov et ID-kort til fans kaldet Passolig. Kortet er påkrævet for alle fans, uanset om kampene er hjemme elle ude – eller i international-regi – og også sæsonkortholdere skal have kortet.

Kortet koster et par hundrede kroner årligt, og er tilknyttet en bank (i øvrigt ejet af præsidentens svigersøn).

Billetter købes ved siden af, og kortet giver ingen særlige fordele. Informationerne deles med politi/militær, der har en historik for at gå hårdt til fodboldfans, og enkelte grupperinger er endda anklaget for kupforsøg.

De tyrkiske fans samarbejder for at komme af med restriktionerne, og er blandt andet gået rettens vej. Det ser ud til at Grundlovsdomstolen i løbet af 2015 vil erklære loven og kortet for grundlovsstridigt.

Der er gabende tomt på de tyrkiske stadions – selv på stadions i Istanbul (Galatasaray, Fenerbahce, Besiktas) sælges der pt. kun omkring 30 procent af kapaciteten. Af samme årsag har flere store sponsorer nu droppet deres sponsorater.

Ungarn

Systemet er næsten det samme som i Tyrkiet, men tager den lige en tand videre, da der i tillæg også kræves biometriske oplysninger som fingeraftryk, og man i indgangen dermed skal fremvise sit kort og lægge hånden på en scanner. Tilskuertallene er naturligvis faldet markant som følge deraf.

Holland

Da vi i januar debatterede med Claus Thomsen om awaykort fremhævede han Holland som det store lysende eksempel. Men det hollandske system er absolut ikke det samme som det Divisionsforeningen foreslår.

Reglerne i Holland er, at alle tilskuere skal kunne identificere sig om nødvendigt i indgangen. Men det er altså ikke det samme som et påtvunget ID-kort. På udebane kan myndighederne kræve et awaykort, hvorfor de fleste klubber har et awaykort i klub-regi, og hvor sæsonkortet i øvrigt de fleste steder bruges som awaykort.

Der opereres med forskellige trin af awaykort, der knyttes sammen med rabatter og forkøbsret til billetter. Fx skal man deltage i mindst to kampe for at opnå et standard awaykort ”NL” – for at opnå forkøbsret skal man reelt op på NL+, der kræver at man er med på 11 udebaneture på en sæson.

Kortet selv har ingen indflydelse på sikkerheden; der mærkes det mere, at man i Holland har kampe, hvor udebanefans enten ingen adgang har eller er tvunget ud i kvægtransport, hvor de fuldstændig afskærmes fra andre, fra det øjeblik de tager hjemmefra.

Udebaneafsnittene er små – ca. 400 i snit – så dermed er kortet i højere grad et loyalitetskort, der kommer de trofaste fans til gode end et præventivt tiltag med sikkerhed for øje.

Det siger Europarådet om awaykortet

I Europarådet har man nedsat et stående udvalg med fokus på tilskueruroligheder – Standing Committee of the European Convention on Spectator Violence – der bl.a. har set nærmere på et lignende ID-kort system i Kroatien. I den forbindelse har Europarådet klart frarådet implementeringen af awaykort og lignende symbolpolitik, og i den udarbejdede rapport står der blandt andet:

”Visse elementer i den etablerede fanscene kan have en egeninteresse i modstand af kortet (undgå at blive opdaget osv.), men modstandens størrelse stikker meget dybere end det, og endvidere ser det ud til at afholde tusinder af potentielle velmenende fans fra at tage til kampe – selv højprofilerede. Udfaldet er på ingen måde unik for Kroatien. Den europæiske erfaring viser, at restriktive billetsystemer ikke kan generere den type af sikker og indbydende atmosfære som man gerne vil tilbyde for at få et mere bredt tværsnit af samfundet til at deltage i kampene. Desuden kan potentielle tilskuere blive afholdt fra at deltage i kampene ved udsigten til billetregistrering eller tvungen ID-kort, da det indikerer at fodboldoplevelsen ikke er tryg og sikker. Systemer baseret på medlemskaber, der tilbyder fordele og goder har vist sig mere succesfulde, men kun hvis det er fuldt op med andre tiltag for stadionsikkerhed. ”

Europarådet konkluderer i rapporten at systemer med ID-kort på ingen måde har den ønskede præventive effekt, og at det alene er ineffektivt og blot flytter problemerne uden at løse dem.

Men værre er det, at det ikke afholder ballademagerne fra at tage til fodbold, men at resten af befolkningen med denne løsningstype skræmmes væk med et indtryk af at fodbold er en ubehagelig, besværlig og usikker oplevelse.

Deltag i debatten



KONTAKT OS